Menu

offentlig forvaltning

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet

Bachelorfag (E03)

Public Administration Fagnr. 9013102

Studienævn for Statskundskab Godkendt: 29-04-03

Fagansvarlig

Vibeke Normann Andersen, Institut for Statskundskab

ECTS / belastning

15 ECTS / 0.250 årsværk

Prøveform

Scient.pol., sidefag og cand. public: Mundtlig eksamen med forberedelse (med hjælpemidler). Ekstern bedømmelse efter 13-skalaen.

Formål og sigte

Fagets formål er at give den studerende et bredt og grundlæggende kendskab til den danske offentlige sektor og mere specifikt den danske offentlige forvaltnings opbygning, virkemåde og problemer.

Indhold

Faget er organiseret i fire dele

  1. Dansk forvaltning i en historisk og komparativ kontekst,
  2. Offentlig forvaltning i Danmark,
  3. Policyprocesser i den offentlige sektor og
  4. Nyere problemstillinger og perspektiver på dansk forvaltning.

I første del

belyses dansk forvaltning i en historisk og komparativ kontekst. Hvornår og hvordan blev dansk forvaltning opbygget? De historiske værdier bag opbygningen af dansk forvaltning vil være et centralt element i denne del af faget. Hvordan er dansk forvaltnings strukturelle opbygning sammenlignet med andre landes forvaltningsstruktur?


I anden del

lægges der vægt på at analysere de strukturelle kendetegn ved den offentlige sektor i dag. Hvordan er den opbygget? Hvilke organisationer består den af og hvilke opgaver har de forskellige organisationer? Hvilke normer og værdier ligger der bag den offentlige sektors opbygning? Hvilke aktører befolker den offentlige sektor? osv. Der lægges endvidere vægt på at beskrive den offentlige sektor som et økonomisk system. De studerende skal sættes i stand til at analysere og forstå problemstillinger knyttet til statens og kommunernes styring af økonomien.


I den tredje del

anlægges et proces-perspektiv på den offentlige sektor. Hvorledes indvirker de strukturelle kendetegn på forskellige typer af policyprocesser i den offentlige sektor? Hvad kendetegner eksempelvis de processer som fastlægger den politiske dagsorden? Hvilke problemstillinger er karakteristiske for implementeringsprocessen efter at den politiske beslutning er truffet? Der lægges vægt på at de studerende gennem analyse af forskellige cases bliver i stand til at anlægge forskellige perspektiver på policyprocesserne i den offentlige sektor.


Endelig vil fagets fjerde del

introducere de studerende for forskellige nyere perspektiver på offentlig organisation og forvaltning. Teorier om globaliseringens betydning for forvaltningen, teorier om hvad staten kan og bør gøre og postmoderne forvaltningsteori vil blive introduceret.


Faget er tilrettelagt med 30 forelæsningsmoduler (inklusive en introduktion og en opsamling), 10 øvelsesmoduler og én temadag.

Ved alle typer af undervisning forventer vi, at I deltager aktivt i undervisningen.

Forelæsningsmodulerne vil, som navnet antyder, være præget af forelæsninger, men også af forskellige former for dialogbaseret undervisning.

Det er således vigtigt for undervisningens kvalitet, at I er velforberedte og deltager aktivt i timerne.

Dette gælder i endnu højere grad for øvelsestimerne, som er tilrettelagt med udgangspunkt i, at jeres indsats er det bærende element.

Temadagen er tilrettelagt så der arbejdes med en aktuel case.

I gennemsnit forventes en arbejdsindsats på 12-14 timer om ugen.

Pensum udgøres af ca. 1700 sider.

En betragtelig del af pensum vil ikke blive gennemgået i forelæsningerne og på øvelsesholdene.

I stedet for en kalejdoskopisk gennemgang af hele pensum vil vi gå mere i dybden med udvalgte temaer og problemstillinger.

De dele af pensum, som ikke gennemgås, er ikke mindre vigtige.

Man kan også eksamineres i de dele af pensum, som ikke er gennemgået i timerne.

Pensum til faget

består af fire lærebøger og fem materialesamlinger. De fem lærebøger er

Derudover indgår en foreløbig udgave af

Desuden indgår materialesamlinger med artikler til forelæsninger og materiale til øvelsestimer.

Der gøres opmærksom på, at der i hver lærebog er enkelte kapitler som ikke indgår i pensum, men som i øvrigt anbefales som supplerende læsning.

Materialesamlingerne indeholder en samling af tekster til forelæsningerne (I-IV), samt materiale til øvelsestimerne - øvelsessedler og tekster (V).

Der er forskel på, hvordan teksterne indgår i faget.

Vi sondrer mellem kernetekster og supplerende tekster.

Kerneteksterne forventes man at få styr på, på et rimeligt detaljeret niveau.

De supplerende tekster er ikke en del af pensum. De er medtaget for, at der kan læse videre om de temaer, som findes interessante.

De fleste af teksterne i materialesamlingerne er kernetekster, men enkelte er supplerende.

Det er angivet i undervisningsplanen til hver enkelt forelæsning, på hvilken måde teksten indgår i faget.

Undervisere

instruktorer

Undervisningsplan

1F.

Introduktion - 1. september kl. 8-10, VNA & JRI

I introduceres for undervisere og instruktorer, læseplanen gennemgås og man får et første overblik over fagets idé, indhold og form.

  • MBH A - prolog
  • Supplerende læsning om strukturering og institutionel teori (ikke pensum):
  • Giddens, A. 1984, The Constitution of Society. Outline of the Theory of Structuration University of California Press, Berkeley pp.1-40
  • Scott, W. R. 1995, Institutions and Organizations. SAGE Publications, Thousand Oaks. pp. 33-62

I. Dansk forvaltning i en historisk og komparativ kontekst

I fagets første del ligges hovedvægten på en beskrivende analyse af den historiske udvikling bag strukturerne - de relativt stabile elementer - i nutidens danske offentlige sektor. Ved strukturer menes både det der i organisationsteorien kaldes "struktur" og det der kaldes "kultur" (se f.eks Bakka & Fivelsdal 1998). Der vil være tale om analyser af nogle af de mest centrale roller, regler og rutiner som strukturerer policyprocesserne i den offentlige sektor.

2F.

Dansk offentlig forvaltning - 3. september, kl. 13-15, VNA

Vi starter roligt op med et første overblik over forvaltningsforskningen og nogle af dens gennemgående problemstillinger. I introduceres endvidere til Webers legale bureaukratiforståelse, der indfanger en række centrale dimensioner ved et bureaukrati, som fortsat er relevante for organisering af forvaltninger.

  • Bogason, Peter (2003). Forvaltning og Stat. Herning, Systime pp.9-26, 99-105
  • Christensen, Jørgen Grønnegård et al. (1999).Politik og forvaltning. Offentlig forvaltning i Danmark. Herning, Systime pp.7-32
  • Larsen, Øjvind (1996). Forvaltning, etik og demokrati. pp. 49-71,
  • Supplerende læsning: Weber, Max (1990). Makt og byråkrati. pp.105-153,

3F.

Dansk forvaltningshistorie - 8. september kl. 8-10, JRI

 

Historisk gennemgang af dansk forvaltnings udvikling siden enevælden med primær vægt på nyere tid. Fokus er på opbygning af national og lokal dansk forvaltning og de særegne træk herved. I skal have styr på de væsentligste formative perioder i dansk forvaltningshistorie og udvikle et blik for hvordan historisk "gods" har betydning for nutidens forvaltning. Centrale begreber er 'sporafhængighed' og 'formative perioder'.

  • Knudsen, Tim (1995). Dansk Statsbygning pp.71-87
  • March, James G. (1995). Fornuft og Forandring. Ledelse i en verden beriget med uklarhed. pp.187-203
  • Bogason, Peter (2003). Forvaltning og Stat. pp. 74-98, 55-73
  • Supplerende læsning: Knudsen, Tim (2000a). "Ministerialsystemet", i: Ditlev Tamm (red.), Dansk Forvaltningshistorie I. pp. 497-499, 506-519., Knudsen, Tim (2000b). "Forvaltningen og Folkestyret", i: Tim Knudsen (red.), Dansk Forvaltningshistorie II . pp. 54-55, 61-64, 72-74, 171-180,
  • ØV. 1. Sporafhængighed og formative perioder i dansk forvaltning, uge 37, Se materialesamling 5.

4F.

Dansk forvaltning i komparativ belysning - 10. september kl. 13-15, JRI

Dansk forvaltningshistorie er i høj grad blevet og bliver påvirket af udviklingen i landene omkring os. Vi vil se nærmere på særtrækkene ved den engelske, den franske og den tyske forvaltningstradition. I skal have en viden om forskellige nationale forvaltningstraditioner og en forståelse for hvordan den gensidige påvirkning foregår. Centrale begreber er 'sporafhængighed', 'diffusion' og 'komparativ analyse'.

  • Heady, Ferrel (1996). Public Administration. A Comparative Perspective. pp.207-229, 239-247
  • OECD (2002): Economic Survey - Denmark January 2002 pp. 6-12
  • Peters, B. Guy (1995). The Politics of Bureaucracy. pp.17-27, 89-111

5F.

Offentlig forvaltning i Skandinavien - 15. september, kl. 8-10, JRI

Hvilke ligheder og forskelle er der mellem forvaltningen i de skandinaviske lande? Er der en særlig skandinavisk forvaltningsmodel? Hvad er i givet fald de særlige kendetegn ved en sådan model? Formålet er at skærpe jeres blik for ligheder og forskelle i forvaltningens og velfærdsstatens organisering i skandinavien. Centrale begreber er 'sporafhængighed', 'diffusion', 'velfærdsstatsmodeller' og 'komparativ analyse'.

  • Andersen, Jørgen Goul (1997). "The Scandinavien Welfare Model in Crises?" pp. 1-31
  • Pedersen, Ove Kaj & Per Lægreid (1999). "Fra opbygning til ombygning" pp. 345-371
  • Rothstein, Bo (1998). Just Institutions Matter. The Moral and Political Logic of the Universal Welfare State. pp.18-29,
  • ØV. 2: Sammenligninger af forvaltninger - uge 38, Se materialesamling 5

II. Offentlig forvaltning i Danmark

I fagets anden del fokuseres der på nutiden. Hvordan er den danske offentlige sektor bygget op i dag? Hvilke organisationer og positioner har hvilke opgaver og kompetencer med hvilke begrundelser? Hvilke uformelle normer og værdier kendetegner danske offentlige organisationer og forvaltninger? Med udgangspunkt i disse generelle spørgsmål fokuseres der særligt på at analysere den offentlige sektor som et økonomisk system, og på forskellige positioner i og omkring den offentlige forvaltning.

6F.

Formel struktur. Den organisatoriske opbygning I - 17. september kl. 13-15, JRI

I denne og næste lektion analyseres den offentlige sektors formelle struktur: Hvilke organisationer har hvilke opgaver? Hvordan ser de formelle organisationsstrukturer ud? Hvordan er arbejdsdelingen mellem stat, kommuner og amter og hvordan har den udviklet sig over tid?

  • Christensen, Jørgen Grønnegård et al (1999).Politik og forvaltning. Offentlig forvaltning i Danmark pp.7-68
  • Bogason, Peter (2003). Forvaltning og Stat. Herning, Systime pp. 27-73
  • Finansministeriet (2001). Organisation og ledelse i centraladministrationen. Schultz Information, København, pp. 31-42

7F.

Formel struktur. Den organisatoriske opbygning II - 22. september, kl. 8-10, JRI

Hvilke organisationer har hvilke opgaver? Hvordan ser de formelle organisationsstrukturer ud? Hvordan er arbejdsdelingen mellem stat, kommuner og amter og hvordan har den udviklet sig over tid? Hvilken betydning har den formelle struktur? Hvilke argumenter findes der for og imod forskellige måder at indrette den formelle struktur? I skal kende de væsentligste overvejelser og argumenter der har været på banen vedrørende arbejdsdeling og koordination i den offentlige sektor.

  • Gulick, Luther (1937). "Notes on the Theory of Organization" in Shafritz, Jay M. & Albert C. Hyde (Ed.). Classics of Public Administration. Belmont, California, Wadsworth pp. 80-89
  • Simon, Herbert A. (1946/1992). "The Proverbs of Administration". i: Shafritz, Jay M.& Albert C. Hyde (Ed.). Classics of Public Administration. Belmont, California, Wadsworth, pp. 150-165
  • Christensen, Jørgen Grønnegård, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen (1999).Politik og forvaltning. Offentlig forvaltning i Danmark. Herning, Systime pp.45-57
  • Supplerende læsning: Egeberg, Morten (1999). The Impact of Bureaucratic Structure on Policy Making. Public Administration. Vol. 77, No. 1, 1999 pp.155-170
  • ØV. 3: Ministerstyre og koordination - den formelle strukturs betydning, uge 39, Se materialesamling 5.

8F.

Udgiftspolitik og budgetlægning i kommunerne - 29. september kl. 8-10, JRI

I denne lektion analyseres de grundlæggende kendetegn ved udgiftspolitik og budgetlægning i kommunerne. Hvordan er budgetlægningen og udgiftspolitikken organiseret i de danske kommuner? Hvilke strukturer og normer er centrale for at forstå økonomistyring i den offentlige sektor? Hvordan foregår samspillet med staten? Centrale begreber er 'budget', 'udgiftspolitik', 'inkrementalisme', 'efterspørgsels- og udbudsdrevet budgetadfærd'.

  • Jørgensen, Torben Beck & Poul Erik Mourtizen (2001). Udgiftspolitik og budgetlægning. Herning, Systime pp. 9-53, 191-209.
  • Christensen, Jørgen Grønnegård, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen (1999).Politik og forvaltning. Offentlig forvaltning i Danmark. Herning, Systime pp.60-61, 127-150.
  • Supplerende læsning: Aftale mellem KL og finansministeriet 2003

9F.

Udgiftspolitik og budgetlægning i staten - 24. september kl. 13-15, JRI

I denne lektion analyseres grundlæggende problemstillinger vedrørende udgiftspolitik og budgetlægning på statsniveau. Hvordan ser finansloven ud? Hvilke regler strukturerer budgetlægningsprocesserne? Hvad er det egentlig man styrer med budgettet? Hvordan foregår samspillet mellem staten og kommunerne om udgiftspolitikken?

  • Jørgensen, Torben Beck & Poul Erik Mourtizen (2001). Udgiftspolitik og budgetlægning. Herning, Systime pp.151-190
  • Blom-Hansen, Jens (1996). Kan budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne forbedres? Nordisk Administrativt Tidsskrift 4/1996, 77. årgang, pp. 285-305
  • Melander, Preben (1999). "Økonomistyring og organisatorisk skizofreni - om fattige sprog, løse koblinger og onde cirkler" pp. 265-290 i Eva Zeuthen Bentsen, Finn Borum, Gudbjörg Erlingsdottier og Kerstin Sahlin-Andersson (red), Når styringsambitioner møder praksis. Handelshøjskolens Forlag
  • ØV4: Styringslogikker i budgetlægningsprocessen, uge 40, Se materialesamling 5

10F.

Uformel struktur: Rutiner og normer - 1. oktober kl. 13-15, JRI

Generelle normer og vaner som strukturerer samspillet mellem aktørerne i den offentlige sektor analyseres. Vi har kaldt det den uformelle struktur, men en del af disse normer og værdier er delvist formaliseret som juridiske spilleregler.

  • Larsen, Øjvind (1996). Forvaltning, etik og demokrati. København, Hans Reitzels Forlag pp. 9-21
  • Knudsen, Tim (1995). Dansk Statsbygning. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, pp. 91-108
  • Olsen, Johan P. (1988) Statstyre og institusjonsutformning, Oslo, Universitetsforlaget pp.103-118

11F.

Uformel struktur: Etik - 6. oktober kl. 8-10, JRI

Mange af de rutiner og normer som strukturerer samspillet mellem aktørerne er moralsk begrundet i en (eller flere) 'offentlig etik'. Det vil sige et (eller flere) relativt konsistent(e) system(er) af normative begrundelser for, hvordan den offentlige sektor bør arbejde, og hvad den bør beskæftige sig med. Begreber som 'retsstat', 'retfærdighed', 'effektivitet' og 'den parlamentariske styringskæde' er centrale her.

  • Larsen, Øjvind (1996). Forvaltning, etik og demokrati. København, Hans Reitzels Forlag pp.83-103
  • Rothstein, Bo (1998). Just Institutions Matter. The Moral and Political Logic of the Universal Welfare State. Cambridge, Cambridge University Press pp.30-56
  • Supplerende læsning: Lundquist, Lennart (1998). Demokratins vääktare. Lund, Studentlitteratur, pp. 53-74
  • ØV.5 Organisationskultur – rutiner, normer og etik, uge 41, Se materialesamling 5

12F.

Embedsmandsrollen - 8. oktober kl. 13-15, JRI

Begrebet positioner, som de fire næste forelæsninger baserer sig på, introduceres. Dernæst fokuseres i denne og næste lektion på to centrale aktørgrupper internt i den offentlige forvaltning - nemlig politikerne og embedsmændene. Disse to aktørgrupper deler i praksis ledelsen af den offentlige sektors aktiviteter, selvom det er politikerne der står med det formelle ansvar. Hvilke formelle og uformelle spilleregler strukturerer samspillet imellem dem?

  • Larsen, Øjvind (1996). Forvaltning, etik og demokrati. København, Hans Reitzels Forlag pp.72-82 og 103-146
  • Christensen, Jørgen Grønnegård og Ibsen, Marius (1991). Bureaukrati og bureaukrater. Offentlig forvaltning i Danmark. Herning, Systime, pp.79-83
  • Supplerende læsning: Hansen, Morten Balle (1998). Chefgruppemødet - fra informationsformidling til kollektiv ledelse? Politica, 30. årg., nr. 3 , pp. 270-284

Undervisningsfri i uge 42

13F.

Samspillet mellem politikere og embedsmænd - 20. oktober kl. 8-10, JRI

I lektionen om samspillet mellem politikere og embedsmænd diskuteres forskellige modeller for samspillet. De dilemmaer og konflikter, der er i samspillet mellem politikere og embedsmænd fremhæves. Samtidig vises tilbage til Webers opfattelse af adskillelse mellem politik og forvaltning som en vigtig normativ orientering.

  • Bogason, Peter (2003). Forvaltning og Stat. Herning, Systime pp. 126-154
  • Aberbach, J.; Putnam, R. & Rockman, B. (1981). Bureaucrats and politicians in western democracies. Cambridge, Mass, Harvard University Press. pp.1-23
  • Christensen, Jens Peter (1996). "Politik, forvaltning og ansvar". Politica, 28. årg. nr. 3 pp. 253-254

14F.

Positioner i og omkring offentlige organisationer - interesseorg. - 22. oktober kl. 13-15, JRI

Mange af de væsentligste aktører i berøring med den offentlige forvaltning er kendetegnet ved at være repræsentanter for organiserede interesser. Interesseorganisationernes samspil med den offentlige sektor er tema her. To teoretiske tilgange til analyse heraf inddrages - rational choice og forhandlingsøkonomi.

  • Christensen, Jørgen Grønnegård, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsen (1999).Politik og forvaltning. Offentlig forvaltning i Danmark. Herning, Systime pp. 99-126
  • Christiansen, Peter Munk (1997). "Stat og Interesseorganisationer: Korporatisme som institution". Politica , 29. årg., nr. 4., pp. 349-364
  • Pedersen, Ove Kaj (1998). "Forhandlingsøkonomi - om spil og institutioner i den danske model", i: Birthe Hansen & Carsten Jensen (red.), Grundbogen i Statskundskab. København, Akademisk Forlag, pp. 62-76
  • Supplerende læsning: Rasmussen, Erik (1971). Komparativ Politik 1. København, Nordisk Forlag, pp. 130-136
  • Ingen øvelser i uge 43

15F.

Positioner i og omkring offentlige organisationer - borgernes rolle - 27. oktober kl. 8-10, VNA

Ved hjælp af begreber som borger, bruger, kunde og klient analyserer vi relationerne mellem den enkelte borger og den offentlige forvaltning. Brugernes placering i og indflydelse på det offentlige er gennem 1980'erne og særligt 1990'erne den borgerrolle, som er blevet fremhævet. Vi fokuserer på de problemer og muligheder brugerorientering i den offentlige sektor giver. Rollebegrebet er her centralt.

  • Andersen, Vibeke Normann (2003). “Borgere og brugere” i Morten Balle Hansen, Begreber, modeller og teoridannelser i Offentlig Organisation og Forvaltning – et struktureringsperspektiv. Odense, Syddanske Universitetsforlag. Forthcoming, p.1-7.
  • Bogason, Peter (2003). Forvaltning og Stat. Herning, Systime pp. 155-172
  • Eriksen, Erik Oddvar og Jarle Weigård (1993). "Fra statsborger til kunde: Kan relasjonen mellom innbyggerne og det offentlige reformuleres på grunnlag av nye roller?" Norsk Statsvitenskapelig Tidsskrift 1993 (9), 2, pp.111-131
  • Sørensen, Eva (1997). "Brugeren og demokratiet". GRUS nr. 53, pp. 81-96
  • ØV. 6 Brugernes rolle i forvaltningen, uge 44, Se materialesamling 5

III. Policyprocesser i den offentlige sektor

I fagets tredje del anlægges et procesperspektiv på den offentlige sektor. Vi lægger ud med at analysere nogle af de mest strukturerede (institutionaliserede) processer - budgetlægnings-processerne. Herefter går vi over til en analyse af forskellige former for implementeringsprocesser. Implementering handler om hvad der sker efter at en beslutning er truffet. Hvordan bliver den vedtagne politik ført ud i livet? implementeringsprocesser varierer meget i struktureringsgrad. Nogle implementeringsprocesser er velordnede og forudsigelige, mens andre får et mere kaotisk forløb. Vi benytter cases til at belyse disse problemstillinger. Der er tale om policyprocesser som spiller på hele registeret fra dagsordenen sættes til en praksis er etableret.

16F.

Policyanalyse: Beslutningsprocesser- 29. oktober kl. 13-15, VNA

I denne lektion præsenteres policy-analyse. De forskellige typer af processer og faser i policy-analysen introduceres. Vi lægger her vægt på samspillet mellem faserne, mens de enkelte faser behandles i dybden i de efterfølgende timer.

  • March, James G. (1995). Fornuft og Forandring. Ledelse i en verden beriget med uklarhed. København, Samfundslitteratur, pp. 51-70
  • Premfors, Rune (1989). Policyanalys . Lund, Studentlitteratur, pp. 40-47
  • Winter, Søren (1991). "Udvikling i beslutningsprocesteori: en introduktion". Politica, 23. årg., nr. 4, pp. 357-374

17F.

Dagordensfastsættelse - 3. nov. kl. 8-10, VNA

Dagsordensfastsættelse fremhæves i denne lektion. Hvad kvalificere en sag til at komme på den politiske og administrative dagsorden? Vi kigger på en række cases, som kan belyse, hvordan en sag sættes på dagsordenen. Hvilke processer, interesser og aktører er i spil, når vi taler om dagsordensfastsættelse.

  • Albæk, Erik (1991). "Den politiske dagsorden - en skraldespand? AIDS som illustrative case".Politica, 23. årg., nr. 4, pp. 396-417
  • Kingdon, John (1984). Agendas, Alternatives and Public Policies. Boston, Little,
  • Bo Rothstein pp. 75-94
  • Premfors, Rune (1989). Policyanalys . Lund, Studentlitteratur, pp. 48-62
  • ØV. 7 Normer og værdier knyttet til embedsmandsrollen, uge 45, Se materialesamling 5

18F.

Budgetlægningsteori og budgetlægningsprocesser - 5. november kl. 13-15, JRI

I denne lektion får vi styr på de grundlæggende teorier om hvorfor budgetlægningsprocesser fører frem til de beslutninger som de gør, og ved hjælp af eksempler undersøges de enkelte teoriers styrker og svagheder. Vi går endvidere ind og ser på de forskellige roller og arenaer som kendetegner budgetlægningsprocessen.

  • Jørgensen, Torben Beck & Poul Erik Mourtizen (2001). Udgiftspolitik og budgetlægning. Herning, Systime pp.55-150
  • Brunsson, Nils (1989). The Organization of Hypocrisy. Talk, Decisions and Actions in Organizations . Chichester, John Wiley & Sons, pp.104-129

19F.

Implementeringsprocesser - 10. november kl. 8-10, VNA

I denne lektion introduceres I for en række tilgange til studiet af implementeringsprocesser, herunder samspil mellem dagsordensfastsættelse og beslutningsprocesser. Det vises hvordan implementeringsteori kan anvendes til at analysere forskellige policyområder. Her uddybes forståelse for implementeringsfasens betydning for politikkens tilblivelse. Der henvises til implementering gennem netværk som eksempel herpå samt professionelle gruppers betydning for implementeringsforløbet. Derved fokuseres på aktører som betegnes 'street-level-bureaucrats' eller frontlinie-bureaukrater.

  • Matland, Richard E.(1995) "Synthesizing the Implementation Litterature: TheAmbiguity-Conflict Model of Policy Implementation". Journal of Public Administration Research and Theory, vol. 5, nr. 2, pp. 145-174
  • Brunsson, Nils & Hans Winberg (1992). "Att genomföra reformer". pp. 185-192
  • Winter, Søren (1994). Implementering og effektivitet. Offentlig forvaltning i Danmark. Herning, Systime, pp. 13-21 og 55-86

20F.

Temadag – 12. november kl. 9-15, VNA & JRI

OBS! Arrangementet foregår i Studenterhuset, Munkemøllestræde
Temaet i år er 'medierne og den offentlige forvaltning'. Dagen starter med en gæsteforelæsning om ’Mediernes påvirkning af offentlig forvaltnings arbejdsbetingelser’ af Amtsdirektør Niels Højberg, Fyns Amt. Herefter præsenteres I for en aktuel case, som I skal arbejde med videre med. Casen er udformet som et rollespil. Rollespilles summeres op i plenum. Derudover vil der i løbet af dagen være en gæsteforelæsning. Nærmere information følger.

  • Nilas, Claes (2003). ”Fra Spindoktori til åben informationspolitik”. Administrativ Debat, August 2003, p. 1-6. Artiklen udleveres.

21F.

Evalueringsprocesser - 17. november kl. 8-10, VNA

Hvad er evaluering? Hvorfor er evalueringer blevet så udbredte i de senere år? Hvordan indgårevalueringer i den offentlige sektors policyprocesser?

  • Hansen, Anja & Hanne Foss Hansen (2000). "Evaluering i Danmark". Nordisk Administrativt Tidsskrift, 81. årgang, nr. 2, pp. 156-177
  • Dahler-Larsen, Peter (1998). Den Rituelle Reflektion - om evaluering i organisationer. Odense, Odense Universitetsforlag, pp. 9-24
  • Vedung, Evert (1998). Utvärdering i politik och förvaltning. Lund, Studentlitteratur, pp.19-29, 34-48, 92-96
  • ØV. 8 Evaluering - OFSTED, uge 47, Se materialesamling 5.

IV. Nyere problemstillinger og perspektiver på dansk forvaltning

I den afslutttende del af faget belyses en række nyere perspektiver på offentlig forvaltning og organisation. Først behandles New Public Management bølgen. Derefter præsenteres nogle nyere perspektiver på forvaltningens rolle i et demokratisk samfund. Dernæst ser vi på netværksteorier som alternativer til det traditionelle hierarkiske perspektiv på den offentlige forvaltning. Herefter analyseres den globale spredning af organisationsopskrifter samt nyere teoridannelser indenfor policyanalyse. Endelig behandles nogle ”postmoderne” perspektiver på offentlig forvaltning.

22F.

New Public Management og markedsparadigmet - 19. november kl. 13-15 VNA

En del af de ledelseskoncepter der har haft gennemslagskraft i mange landes offentlige forvaltninger er blevet betegnet "New Public Management", selvom denne bølge ikke længere er så ny. En central del af New Public Management omhandler en introduktion af forskellige former for markedsmekanismer i den offentlige sektor i form af privatisering, udlicitering og kontraktstyring.

  • Rothstein, Bo (1998). Just Institutions Matter. The Moral and Political Logic of the Universal Welfare State. Cambridge, Cambridge University Press pp.188-215
  • Klausen, Kurt Klaudi & Krister Ståhlberg.(1998). "New Public Management" i Kurt Klaudi Klausen & Krister Ståhlberg (red.), New Public Management i Norden. Nye organisations- og ledelsesformer i den decentrale velfærdsstat. Odense, Odense Universitetsforlag pp. 9-31
  • Bogason, Peter (2003). Forvaltning og Stat. Herning, Systime pp. 108-125
  • Supplerende læsning: Kommunernes Landsforening (2000). Udbud og udliciteringer i kommunerne. København, Kommunernes Landsforening, Konsulentvirksomhed for Økonomi og Ledelse pp.1-17

23F.

Demokrati, legitimitet og forvaltning 24. november kl. 8-10, VNA

Her diskuteres forholdet mellem demokrati og forvaltning. Der tages udgangspunkt i de dilemmaer, som de to systemer skaber for hinanden. Centrale begreber som eliter, magt og politik inddrages. Endelige vurderes forvaltning og demokrati ud fra retspolitiske principper.

  • Sand, Inger-Johanne (1997). "Demokrati og Forvaltningspolitisk Diskurs". Nordisk Administrativt Tidsskrift, 78. årg., nr. 1, pp. 32-47
  • Jespersen, Peter Kragh (1996). Bureaukratiet - magt og effektivitet. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, pp. 135-149
  • Supplerende læsning: Beetham, David (1987). Bureaucracy . Milton Keynes, Open University Press, pp. 97-123
  • ØV. 9 Den universelle velfærdsstat og de altruistiske individualister, uge 48, Se materialesamling 5.

24F.

Governance og netværksteori - 26. november kl. 13-15, VNA

I denne lektion fokuserer vi på alternative måder at forstå offentlig forvaltning. To forskellige tilgange præsenteres. For det første et governance-perspektiv, som fremhæver, at styring foregår i netværk fremfor hierarki. Og for det andet et perspektiv, der anskuer forvaltning som bestående af offentlige organisationer, hvorfra analysen af forvaltning udspringer fra disse organisationer.

  • Andersen, Vibeke Normann (2003). “Netværksstyring og den postmoderne forvlatning – en dekonstruktion af struktureringsperspektivet” i Morten Balle Hansen, Begreber, modeller og teoridannelser i Offentlig Organisation og Forvaltning – et struktureringsperspektiv. Odense, Syddanske Universitetsforlag. Forthcoming, p. 1-19.
  • Antonsen, Marianne & Torben Beck Jørgensen (1992). "Den offentlige kontekst: Begreber og modeller" i: Torben Beck Jørgensen & Preben Melander (red.), Livet i offentlige organisationer. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, pp. 65-81
  • Peters, Guy & Jon Pierre (2000). Governance, Politics and the State. Macmillan, pp. 50-69
  • Rhodes, Rod (1996). "The New Governance: Governing without Government". Political Studies, vol. XLIV, pp. 652-667
  • Bogason, Peter (2003). Forvaltning og Stat. Herning, Systime pp.105-108

25F.

Organisationsopskrifter på rejse - 1. december kl. 8-10, VNA

NPM er et eksempel på at generelle ledelseskoncepter og opskrifter på "rigtige" måder at organisere forvaltningen på i stigende grad overskrider nationale og sektorielle barrierer. Vi skal se på forskellige analyser af hvordan bestemte organisationsopskrifter kan få stor gennemslagskraft i vidt forskellige lande og organisationer.

  • Premfors, Rune (1998). "Reshaping the democratic state: Swedish experiences in a comparative perspective". Public Administration, vol .76, nr.1, pp. 141-159
  • Meyer, John et al.(1997). World Society and the Nation-State. American Journal of Sociology, vol.103, nr.1, pp.144-181
  • Røvik, Kjell Arne (1998): Institusjonaliserte organisasjonsoppskrifter. Pp. 13-30 i Moderne organisasjoner. Trender i organisasjonstenkningen ved tusenårsskiftet. Fagbokforlaget, Bergen-Sandviken
  • Øv. 10 Ledelsesideer på rejse, uge 49, Se materialesamling 5.

26F.

Markedets Genkomst. - 3. december kl. 13-15 VNA

Lektor Carsten Greve, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet holder gæsteforelæsning om markedets genkomst. Markedsliggørelse af den offentlige sektor har været aktuel gennem længere tid, men i løbet af de seneste par år, følges markedsliggørelse op af formelle regler og krav fra statens side.

27F.

Teoridannelser indenfor Policyanalyse: Garbage can teorier - 8. december kl. 8-10, VNA

Forskellige nyere teoridannelser indenfor policyanalyse gennemgås og vi kommer nærmere ind på videreudvikling af garbage can teori.

  • Sabatier, Paul A. (ed.), (1999): The Need for better Theories. Pp. 3-17 in Theories of the Policy Process. Westview Press, Boulder.
  • Heimer, Carol A. & Arthur L. Stinchcombe (1999): Remodeling the Garbage Can: Implications of the Origins of Items in Decision Streams. Pp. 25-57 in M. Egeberg & P. Lægreid: Organizing Political Institutions. Scandinavian University Press, Oslo
  • Symposium: Theories of the Policy Process. (Paul Sabatier, 1999, Westview Press). Journal of European Public Policy, vol. 7, number 1., 2000, pp. 122-140
  • Supplerende læsning: Zahariadis, Nikolaos (1999): Ambiguity, Time and Multiple Streams. Pp. 73-93 in Paul A. Sabatier: Theories of the Policy Process. Westview Press, Boulder.

28F.

Kommunikation og standardisering - 10. december kl. 13-15, VNA

Begreberne kommunikation og standardisering er i de senere år blevet anvendt til at analysere policyprocesser i den offentlige sektor. Vi ser på to eksempler.

  • Højlund, H. & la Cour, A. 2001, "Standardiseret omsorg og lovbestemt fleksibilitet. Organisationsændringer i velfærdsstaten", Nordiske Organisasjonsstudier, vol. 3,no. 2, pp. 91-117
  • Boström, Magnus 2002, ”Frivilligorganisation og frivillig reglering. Miljöorganisationer i standardiseringsprocesser”, Nordiske Organisasjonsstudier, vol. 4, no. 1, pp. 4-25

29F.

Dekonstruktion af forvaltningen - 15. december kl. 8-10, VNA

I denne lektion introducerer vi en opfattelse af forvaltningen i opbrud. Antagelsen er, at der sker en større og større differentiering af forvaltningen. Man kan ikke længere tale om én samlet forvaltning. Vi diskuterer denne antagelse i lyset af de øvrige tilgange til forvaltningen, som I er blevet præsenteret for i løbet af semestret.

  • Bogason, Peter (1998). "En post-moderne offentlig sektor? Et problem for den moderne samfundsvidenskab" i: Birthe Hansen & Carsten Jensen (red.), Grundbogen i Statskundskab. København, Akademisk Forlag, pp. 246-251, 257-266
  • Fox, Charles J. & Hugh T. Miller (1995). Postmodern Public Administration. Sage Publications, Thousand Oaks, pp. 92-100
  • Andersen, Niels Åkerstrøm (1995). Selvskabt forvaltning. Forvaltningspolitikkens og centralforvaltningens udvikling i Danmark i 1900-1994. København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, pp. 16-32, 41-43, 79-89

30F.

Opsamling - 17. december kl. 13-15, VNA & JRI

Overblik over faget. Opsamling I forhold til eksamen og evaluering.